Et optisk fænomen i Norge

Et optisk fænomen i Norge

Tilbage i september 2019 besøgte jeg den vestlige del af Jotunheimen, nærmere bestemt området Hurrungane. Her oplevede jeg, sammen med en gruppe venner, fænomenet Brocken Spectre (også kaldet for Broken Bow eller Mountain Spectre). Det var en ret enestående oplevelse, som er svær helt at sætte ord på. 

Det var tidligt morgen i vores lille lejr tæt på den hyggelige hytte Fondsbu. Det var en særdeles grå, tåget, kold og våd morgen. En af de dage, hvor der skal en god sjat viljestyrke til for at komme ud af soveposens varme. Vi havde planlagt, at vi ville tidligt afsted, idet vi havde en lang dag foran os. Før vi ville begive os op af bjergsiden, ville vi lige smutte forbi hytten og aflevere det skrald vi i løbet af de sidste dages vandring havde produceret. Det var nok turens farligste punkt. For en norsk hytte med pejs, varm kakao og vafler kan virke nærmest uimodståelig i det grå vejr – men vi havde en lang dag foran os, så vi måtte hurtigt videre og ikke risikere at blive fanget af hyttens omfavnende varme! 

Vi begiver os op i gennem tågen og går i et par timer indtil tågen pludselig slipper op og lyset fra de spæde morgenstråler rammer os i hovedet. Det er som om, vi træder op fra tågen og ind i lyset. Vi skal hellere ikke meget længere op, før vi kan se hvordan tågen ligger helt ligeligt fordelt ud over dalen. Vi er kommet op af skyen og kan nu kigge over tågen, hvor den ligger foran os som et stille hav. Det ligner at den er blevet skåret helt snorlige til og nu helt fredfyldt omfavner det norske fjeld, som om nogen har placeret et kæmpe stort vattæppe i dalen, hvor vi havde lejr. Et smukt syn som gav motivationen et nøk opad. Kort efter vender vi os, for at kigge tilbage af den vej vi kom, og der ser vi det famøse fænomen Broken Spectre.

Bjerge og tåge

I 1929 bestiger den engelske bjergbestiger Eric Shipton bjerget, Mount Kenya, hvor han oplever et Brocken Spectre. Han skriver følgende omkring sin oplevelse – det skal siges at Batian og Nelion er de to højeste punkter på Mount Kenya. 

"Then the towering buttresses of Batian and Nelion appeared; the rays of the setting sun broke through and, in the east, sharply defined, a great circle of rainbow colours framed our own silhouettes. It was the only perfect Brocken Spectre I have ever seen."
Det er, som Shipton skriver, en cirkel af regnbuefarver som omridser ens skygge ude i horisonten. Jeg oplevede også at min skygge blev enormt lang, og det virkede til, at jeg kunne manipulere med cirklen af regnbuefarver med min skygge – at den på en måde blev en del af cirklen. Derudover havde vi alle en følelse af at se og have vores egen individuelle cirkel, da vi så fænomenet. Det var utrolig smukt og et meget unikt syn. Det minder, og er nok meget beslægtet med fænomenet Halo, som en lysende cirkel der kan opstå som optisk illusion omkring solen. Før det kan opstå, så skal der være en nogle specifikke iskrystaller i luften, hvor solens stråler bliver bøjet på sen specielt måde igennem iskrystallerne. Ved Broken Spectre skete det i den modsatte retning af hvor solen var på himlen, og der opstod en større Halo-agtig bue rundt om den mindre regnbue-cirkel, hvor min skygge var i midten. Fænomenet opstår efter sigende på grund af den måde hvorpå solen stråler rammer tågen og de små vanddråber i luften, og det sker oftest ved en bjergside.

Alt det tekniske, med hvorfor og hvordan, er jeg ikke den rigtige til at forklare. Jeg vil snarere gerne beskrive hvordan det var at opleve dette fænomen. Det er interessant, hvordan bjergene og naturen aldrig byder på den samme oplevelse. Jeg ved aldrig helt hvordan vejret kommer til at være. Jeg ved aldrig hvordan den gruppe, som jeg er er afsted med takler medgang og modgang – eller for den sags skyld heller ikke altid, hvordan jeg selv gør det. I min optik, så er det er noget af det, som gør disse vandreture helt unikke og vidunderlige. Ikke nok med at jeg tester mig selv, og hvor vi som mennesker tester vores formåen i forhold til at arbejde sammen, så er det et sted hvor vi altid er overladt til naturens kræfter. Nogle gange opstår der smukke fænomener som Block Spectre, hvor vi kan fascineres og blive draget, andre gange står vi midt i en storm og skal yde det yderste for at det forbliver en god oplevelse for alle. Jeg forsøger ofte at have kontrollen i min hverdag via skemaer, kalender og aftaler, men herude er der kun øjeblikket som for alvor er interessant. Både når der kan nydes, og når der skal leveres.

Jeg har aldrig set mig selv som religiøs, men i øjeblikket føler jeg en større mening med tilværelsen. Hårene rejste sig, og jeg følte mig draget af den optiske illusion foran mig. Jeg stod sammen med resten af gruppen, ingen sagde noget, men alle stod måbende og iagtog dette fantastiske naturfænomen. Ingen af os havde oplevet det før, og det var som om vi alle følte vi så syner. Men den var god nok, det skete rent faktisk. Jeg forstår udmærket hvorfor mennesket har tyet til religiøse forklaringer, og stadig gør det. For den tekniske forklaring af et fænomen som Brocken Spectre, kan for mig virke vag, ift. oplevelsen og følelsen af at stå der. Det er for mig ikke nødvendigvis afgørende hvorledes det naturfagligt og teknisk kan forklares, men mere hvor fascinerende og mangfoldig vores verden egentlig er.

Nicolai

Om Nicolai Dahl

Stifter & turleder
Nicolai besidder naturlige lederskabsevner og har en kreativ tilgang til læring. Det har han dels fået igennem erfaring med at arbejde med unge mennesker og deres personlige udvikling i virksomheden True North, men også af egne erfaringer fra diverse friluftsture. Eksempelvis arrangerede Nicolai en tur for hans medstuderende på universitetet til Jotunheimen med stor succes – samme tur som VandreEventyr udbyder.

Nicolai Dahl fra VandreEventyr