Thy Nationalpark

Thy Nationalpark

Distance: 56,6 km – reel blev det nærmere 64 km, pga. og oversvømmelser og omveje
Start destination: Klitmøller
Slut destination: Færgen til Thyborøn syd for Agger
Dato: 31/03/20-02/04/20

På tur i en Corona-tid
Verden er vendt op og ned de her dage. Jeg blev selv sendt brat hjem fra en skitur i Norge før de danske grænser lukkede for omverdenen. Jeg var netop kommet hjem fra en 5-dages tur ude i vinterlandskabet, hvor jeg med en gruppe på fem havde kæmpet mig igennem snestorm, varierende temperaturer, heftig vind og andet norsk fjeld-godt. Altså, en tur hvor jeg var tvunget til at være meget tilstede i naturens lunefulde folder, og hvor der ikke blev skænket mange tanker til omverdenen. Det gør, at det altid er en kende mærkeligt at vende tilbage til civilisationen, men denne gang var noget ekstraordinært, og det virkede i første omgang absurd at hele verden var ved at lukke totalt ned.

Men, vi skyndte os hjem til Danmark, og efter 14 dage i hjemmekarantæne, så var tiden inde til at komme lidt ud, hvorfor en tur i det nordjyske virkede som en oplagt plan. For så længe der holdes afstand til andre mennesker på vejen, så virker naturen som et mere end oplagt sted at opholde sig i denne tid.

Formidable Thy Nationalpark
Min kommende 3-dages tur havde sin start i Klitmøller, også kaldet Cold Hawai, som efter sigende er et af de bedste surfsteder i Danmark. Bølgerne var bestemt også store, som de så ofte er her på vestkysten. Den første strækning fulgte jeg strandens bred med de store bølger skvulpende ind mod kysten, men ret hurtigt forlod jeg stranden for at søge op i klitplantagerne der gemmer sig bag strandens første forsvars kolonne af klitter. Her ventede der mig et fantastisk landskab, hvor klitterne helt majestætisk skød sig op i horisonten, med masser af små søer rundt omkring. De stejle klitter med deres mos vegetation og de mange søer gav mig mindelser til de norske golde fjelde, som også oftest er dækket af et lag mos. Det er et fabelagtig landskab, som har noget helt særligt at byde på.

Ret hurtigt, på min tur i klitplantagen, blev jeg udfordret på en uventet måde. Der var vådt over det hele. Det kunne jeg måske have sagt mig selv, men efter næsten to uger uden regn, så havde jeg ikke set det komme. Det må have været den hårde vinter med ufattelige mængder regn og vind, som stadig sætter dybe spor i nationalparken. For jeg blev ret hurtigt konfronteret med det ene oversvømmet stykke sti efter det næste. I starten forsøgte jeg at snige mig udenom vandet, ved at gå langs stien eller hoppe fra en tør plet til den næste, men ret hurtigt gik det op for mig, at det var en tabt kamp, hvorfor jeg til sidst nærmest vadede igennem, og accepterede mine sjask våde fødder. Flere steder var der opstået nye kæmpe søer, som tvang mig ud i op til 2-3 km omveje. Et sted kunne jeg endda se et skilt stikke op midt ude i søen, som vel og mærke markerede Vestkyststien, der var den sti, som jeg fulgte. Det gjorde midlertidig også min tur interessant, det gav noget udfordring og terrænet gjorde det besværligt at komme frem. Jeg var samtidig virkelig træt af det, når jeg blev tvunget af stien, for jeg ville helst sætte så lille et aftryk i naturen, som muligt. Derfor forsøgte jeg altid at følge dyreveksler (dyrestier) eller andre åbninger i terrænet, så jeg beskadigede floraen så lidt som muligt.

Afsted alene
Jeg elsker at vandre med andre. Det er på mange måder en perfekt måde at tilbringe tiden på, men det kan også være noget særligt at være afsted på egen hånd. Stilheden, roen og tiden til refleksion, eller bare det være til uden at skulle forholde sig til det store, er helt unikt alene. Der er samtidig en stor frihed i at gå de veje man vil, tage de pauser der brug for og sove lige så længe man vil. Det er en stærk følelse at kunne klare sig gennem skærene på egen hånd. I den her Corona-tid, hvor mange af os er isoleret og alene, så er det, at tage på tur alene, en oplagt måde at komme ud og få en oplevelse på.

Mine anbefalinger i Thy Nationalpark

  • Tvorup Plantage er et fantastisk stykke skov, som helt klart er et besøg værd. Skoven står nærmest uberørt hen, hvor træer får lov at blive liggende og gå til naturligt. Vinden fra vest har sat sine dybe spor i området, så alle træerne peger mod øst i en sådan grad, at de nærmest har lagt sig helt ned.
  • Lodbjerg Fyr er er utroligt smukt fyr. Med dets grå farver hæver det sig over landskabet, da jeg nærmer mig fra nord. Det er især et flot syn, når mørket falder på og fyrets matte lys stråler ud over landskabet. Området nord for fyret er også et skønt område, men samtidig et af de steder, som var aller mest udfordret af meget vand. 
  • Agger Tange er noget helt særligt med sine 10 km, der er fyldt med små laguner, som huserer et utal af fugle og sæler. Jeg så en flok grågæs på omkring en 20-25 stykker flyve op fra vandets stille overflade og sætte kurs ud mod horisonten. Helt klart et sted, som jeg vil genbesøge, for der skulle efter sigende være endnu flere fugle her i maj og juni, helt op til titusinder af svømme- og vadefugle.