Dagsvandretur med Motion i naturen
Vandretur med oplevelser og ro til krop og sind i et hyggeligt fællesskab
Dato: 22. september kl. 09:00-16:00
Mødested og slutsted: Nærum station
Dagsvandretur
Fællesskab og ro i naturen
I området omkring Skodsborg ligger store og smukke naturområder. Dette område er perfekt til en vandretur væk fra hverdagen og ud i naturen. VandreEventyr har i samarbejde med Henriette Tybjerg lavet endnu en tur, som skal give dig ro i krop og sind i naturens ramme. Dette gøres ved at kombinere vandretur med mindfulness, afspændingsøvelser og en frokost tilberedt over bål.
Oplevelser er bedst, når de deles med andre, og vi vil derfor også have fokus på at skabe et hyggeligt fællesskab, hvor du bliver klogere på dig selv og de andre. Kom med på denne vandretur, som vil forkæle både øjet, krop og sind.


Aldersgruppen
Denne tur er for alle aldersgrupper. Du skal dog være fyldt 18 år, for at deltage på vores ture.
Deltagerantal
Der er plads til 15 deltagere på denne tur. Såfremt der er under 6 deltagere tilmeldt ved tilmeldingsfristen, forbeholder vi os retten til at aflyse turen.
Forventninger til deltagerne
Vi forventer fra VandreEventyrs side, at du som deltager er i nogenlunde form, da det er hårdt at være på vandretur. Jo bedre form, jo bedre oplevelse får du på en vandretur. Hvis du skulle være i tvivl, om hvorvidt du vil være i stand til at tage på tur med nok overskud, så kontakt os endelig.
Vi forventer også, at du går til de øvrige deltagere samt turledere med en vis åbenhed og respekt. På en vandretur kan vi som mennesker godt blive presset, så der er brug for at behandle hinanden ordentligt og give plads til forskellighed. Det vigtigste er, at spørge eller søge hjælp hos en af VandreEventyrs ansatte ved en eventuel problematik, for så kan vi nemlig sammen finde en løsning.
Vi glæder os meget til at have dig med på tur!
Henriette Tybjerg – Motion i naturen har i samarbejde med VandreEventyr lavet en naturskøn og oplevelsesrig vandretur gennem Bøllemosen, Jægersborg Dyrehave og lang med Mølleåen. På turen vil vi stoppe op og arbejde med ro til krop og sind samt skabe et hyggeligt fællesskab. Vandreturen er på 13-14 km hovedsagelig gennem skov .
Undervejs stopper vi for en kop formiddagskaffe/te med hjemmebagte boller. Senere tilbereder vi lækker frokost over bål. Her får du inspiration til, hvordan du selv tænder et bål og tilbereder mad over flammerne.
Efter frokosten har du mulighed for at få en guidet liggende afspænding og stræk. Om eftermiddagen vandrer vi fortsat gennem det smukke landskab.
Fordelt ud over dagen vil der være mindfulness øvelser blandt andet mindful walking, samt afspændingsøvelser med fokus på at bruge naturen som ramme.
Vi glæder os til en oplevelsesrig dag i et super hyggeligt fællesskab, hvor du bliver klogere på dig selv og andre.
- Rygsæk
- Thermokande med kaffe eller te
- Kop
- Vandrefodtøj
- Beklædning til vejret
- Varm jakke eller trøje til pauser
- Tæppe eller andet underlag til at ligge på under øvelser
- Vandflaske
- Skål og ske til frokosten
Turledere

Tobias Tybjerg Christensen fra VandreEventyr vil være turleder for turen. Hans store passion for at formidle friluftsliv og natur vil gøre dig klogere på naturen, vandring og bålmad.
Han kan også hjælpe med inspiration til din næste vandretur og hvordan det bliver en unik oplevelse.

Inkluderet
- Turleder fra VandreEventyr der har planlagt den naturskønne vandrerute
- Mindfulness og afspændingsøvelser udført af instruktør Henriette Tybjerg
- Frokost over bål og inspiration til bålmad
- Fællesskabsskabende øvelser
- Hjemmebagt morgenbolle

