Jotunheimen - juli

Vandretur til Jotunheimen

Pris: DKK 5.900
Studiepris: DKK  5.310 (10% rabat)
Dato: 24. juli – 1. august, 2020 (Tilmeldingsfrist d. 17/6)
Mødested og slutsted: Ingerslevsgade ved DGI-byen.

Denne 5-dags telttur til Jotunheimen er til dig, der godt kunne tænke sig at opleve vild og rå natur med klipper og høje bjerge. Vi kommer til at opleve nogle af Norges største perler, hvor vi først går efter at nå til bjerget Glittertinden (2464 m.o.h.), som er Norges 2. højeste bjerg! Det har tidligere været det højeste, men den store gletsjer på toppen er smeltet en del de sidste mange år, hvorfor den nu må nøjes med en 2. plads. Det er uden tvivl en stor oplevelse at begive sig op mod toppen af dette prægtige bjerg, hvor der venter en unik og storslået udsigt. Senere på vores tur begiver vi os ned langs den smaragdgrønne sø Gjende for til sidst at bestige den velkendte bjergryg Besseggen. Turen er et indblik i den fantastiske natur, som Jotunheimen har at byde på med de flotte bjerge, gletsjere og glinsende bjergsøer. Undervejs vil der vil være mulighed for at tilgå hyggelige hytter, møde andre vandrere og mærke den specielle stemning i disse norske bjerghytter. 

Turen er for dig som ønsker at opleve nogle af Norges smukkeste steder, men som ikke har behov eller ønsket om at være totalt isoleret. Det er velbesøgte steder, men vi har skræddersyet en tur, som efter vores mening giver dig nogle af de bedste naturoplevelser Norge har at byde på.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Baggrunden for VandreEventyrs graduering af vandreture:
Bemærk! Dette er udtryk for den hårdeste dag på en given tur.

  1. Vandretur i fladt terræn med let dagtursrygsæk. Distance mellem 3 og 7 km.
  2. Længere vandretur med en let dagtursrygsæk. Distance mellem 7 og 15 km.
  3. Længere vandredag med let til fuld oppakning. Distance mellem 10 og 15 km i forholdsvist fladt terræn.
  4. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance mellem 10 og 15 km med stigninger op til 500 højdemeter.
  5. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance mellem 15 km og 20 km med op til 800 højdemeters stigning.
  6. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance over 20 km og med mere end 800 højdemeters stigning.

Introweekend inkluderet (d. 11-12. juli)

Udover selve vandreturen, får du en introweekend med i prisen! Denne indeholder undervisning i friluftsliv og muligheden for at møde de andre deltagere. Vi vil med andre ord blive både fagligt og socialt klædt på til vores kommende vandretur. Forplejning og logi for weekenden er også inkluderet.
74909766_2515577122099024_107923259609055232_o

Inkluderet:

  • Transport fra København til destinationen – og tilbage igen.
  • Den sidste aftensmad på turen, i form af en frysetørret ret
  • VandreEventyr står for fællesgrej i form af telte, brændere og gas. 
  • Introweekend med undervisning og samvær. Kost og logi for denne indgår også.

Ikke inkluderet:

  • Madpakke til turen op til destinationen i Norge.
  • Mad på selve turen, regn med at budgettet er 250 kr for hele turen.
  • Egne snacks til turen.
  • Fællesmiddag i Oslo på vejen hjem fra Norge.
  •  
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

I Jotunheimen findes de 29 højeste bjerge i Norge, herunder Galdhøpiggen, der med sine 2469 meter over havets overflade er det højeste bjerg i Skandinavien. Ikke nok med høje bjerge, så rummer området også fantastiske flotte søer, som Gjendesø.

Jeg havde hørt om de spidse bjerge, de fantastiske søer og bjergkammen Besseggen, og blev hurtig enig med nogle kammerater om at vi måtte afsted. Da vi var på turen i 2017, var det en hård, men en utrolig givende tur, som bød på den ene flotte udsigt efter den anden. Det var især krævende at bevæge sig igennem det varierende terræn, som går en del op og ned. Trods anstrengelserne, så fløj dagene afsted og vi var pludselig ved Besseggen, som var en fantastisk afslutning på vores tur. Det er en tur, som jeg tænker tilbage på med mange udfordringer og sejre, hvorfor det måske netop var en så utrolig god og enestående oplevelse.

Derfor er jeg meget begejstret for at dele dette sted og alle de tilhørende oplevelser med andre eventyrlystne personer.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Aldersgruppen
Denne tur er for alle aldersgrupper. Du skal dog være fyldt 18 år, for at deltage på vores ture.

Deltagerantal
Der er plads til 12 deltagere på denne tur. Såfremt der er under 6 deltagere tilmeldt ved tilmeldingsfristen, forbeholder vi os retten til at aflyse turen.

Forventninger til deltagerne
Vi forventer fra VandreEventyrs side, at du som deltager er i nogenlunde form, da det er hårdt at være på vandretur. Jo bedre form, jo bedre oplevelse får du på en vandretur. Hvis du skulle være i tvivl, om hvorvidt du vil være i stand til at tage på tur med nok overskud, så kontakt os endelig.
Vi forventer også, at du går til de øvrige deltagere samt turledere med en vis åbenhed og respekt. På en vandretur kan vi som mennesker godt blive presset, så der er brug for at behandle hinanden ordentligt og give plads til forskellighed. Det vigtigste er, at spørge eller søge hjælp hos en af VandreEventyrs ansatte ved en eventuel problematik, for så kan vi nemlig sammen finde en løsning.

Vi glæder os meget til at have dig med på tur!

Depositum
Depositummet er på DKK 1.300 og dækker transportudgifter samt forberedelse til introweekend, som ikke kan refunderes. Se nærmere under vores Rejsebetigelser.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Afrejsedag

Vi mødes fredag aften til glædeligt gensyn efter introweekenden og tager i fællesskab natbussen mod Oslo. Husk at have lidt mad og vand med til turen.

Dag 1

Tidligt lørdag morgen ankommer vi til Oslo Hovedbanegård, hvor vi spiser morgenmad og drikker en kop kaffe, mens vi venter på den næste bus. Efter en hyggelig morgen påbegynder vi den flotte bustur mod Jotunheimen. Langsomt bevæger bussen sig længere op i fjeldet, og på majestætisk vis bliver vi introduceret til de flotte bjerge. Midt på dagen ankommer vi til Gjendesheim hvor turen for alvor starter. Ivrigt starter vi med en flot opstigning med udsigt over Gjendesheim, mens vi bevæger os op i det høje fjeld, og efter en god eftermiddags vandring slår vi lejr tæt ved det flotte Russvatnet – en fantastisk lang sø placeret mellem de høje bjerge.

Dag 2

Den første hele dag i de norske fjelde står på en dejlig tur mod Glitterheim. Det er en smuk tur i forskelligt terræn. Vi starter på flotte græsenge og bliver langsomt introduceret til det barske norske blokmark. Mange rener lever i dette område, så der er også gode chancer for at se dette prægtige dyr. Vi bevæger os over et lille pas, og derefter ned mod Glitterheim, som ligger i en flot dal for foden af Glittertinden, det andet højeste bjerg i morgen. Ikke langt fra Glitterheim finder vi en plads til vores telte, og går tidligt i seng da næste dag bliver lang.

Dag 3

Denne dag står på en toptur til Glittertinden, hvis vejret er med os. Turen op til Glittertinden kan være barsk, og foregår i meget udsat terræn, så vi får lov til at prøve kræfter med det ægte fjeld. Dog bliver vi også belønnet af forbløffende udsigter over gletschere, og i godt vejr kan vi se langt over alle de nærliggende bjerge. Det er en utrolig følelse at være hævet over alt det omkringliggende fjeld, og denne fantastiske tur vil vi anbefale til alle der har mod på at blive udfordret lidt ekstra. 

Dag 4 (Potentiel overliggerdag):

Turen til Glittertinden er hård, og naturen omkring Glitterheim er smuk, så denne dag vil være oplagt som en hyggedag. Vi tager en stille morgen, spiller kort og der er rig mulighed for at de friske kan gå en lille tur. Det er rart ikke at have travlt på en vandretur, og sådan en dag skaber virkelig en følelse af ro og nærvær. Hvis der er stemning for det, kan man starte på næste dags tur og få et lille forspring.

Dag 5

Denne dag bevæger vi os fra Glitterheim mod vestenden af Russvatnet. Denne dag er ikke lang, men udsigten er fænomenal, og man får nemt dagen til at gå. De spidse bjerge der karakteriserer Jotunheimen står på stribe, og vi får en lille forsmag på Besseggen – vores tur den sidste dag. Vi går langs Russvatnet og slår lejr for enden af søen, ikke langt fra Besseggen og Memurubu. Denne sidste aften alene i fjeldet skal nydes, så vi hygger os og forbereder os på en lang, men fantastisk sidste dag.

Dag 6

Den sidste vandredag går vi den famøse Besseggen. Det er ikke uden grund at denne en-dags vandrerute er kendt blandt mange. Den er ubeskriveligt flot og giver en fantastisk slutning på vores tur. Vi går op på en bjergkam, hvor landskabet for alvor åbner sig op. Vi kommer til at gå mellem to søer, som er forholdsvis tætte på hinanden, bortset fra det faktum at der er ca. 400 højdemeters forskel. Adrenalinen kommer nok til at stige en smule på denne stigning, men igen vil det være umagen værd. Vi ender dagen med at slå lejr ikke langt fra Gjendesheim og nyder en stille aften, inden vi forbereder os på at vende hjem.

Hjemrejsedag

Vi starter dagen med en rolig morgen, og efter vi har pakket sammen går vi stille og roligt mod Gjendesheim hvorfra vi tager bussen tilbage til Oslo. Til dem der har lyst vil vi spise en sidste fællesmiddag i Oslo, før turen fortsætter med natbussen til København.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til kurset bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks.

Basis

  • Rygsæk (minimum 65 liter)
  • Sovepose
  • Vandrestøvler

Beklædning

  • Inderlag
  • Mellemlag
  • Yderlag
  • Sokker
  • Handsker
  • Huer
  • Halsedisse/Buff

Diverse

  • Vandflaske
  • Spisegrej
  • Pandelampe

Toiletsager

  • Toilettaske
  • Sol- og fugtighedscreme
  • Personlig førstehjælp med fx vabelplaster

Valgfrit udstyr

  • Snacks
  • Kamera
  • Notesblok
  • Bog

Fælles udstyr som VandreEventyr medbringer

  • Telte – 4 personers 
  • Trangiasæt – 1 sæt til grupper af fire
  • Førstehjælpssæt – Førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker på tur.

Turledere

Peter Kjærbye fra VandreEventyr

Peter Kjærbye fra VandreEventyr vil være turleder på turen. Peter har været spejder hele livet og har været på vandreture i bl.a. Nepal, Schweiz, Georgien, Norge og Sverige.

Du kan læse mere om Peter her.

Jon Holmberg fra VandreEventyr

Jon Holmberg fra VandreEventyr vil være turleder på turen. Jon har vandret hele livet og har været på vandreture i bl.a. Frankrig, Afrika, Sydamerika og Norge.

Du kan læse mere om Jon her.

Galleri

Luk menu
0
×
×

Kurv