Vandretur i Gribskov 2020

Vandretur i Gribskov 2020

Pris: DKK 750
Studiepris: DKK 675 (10% rabat)
Dato: 31. januar – 2. februar 2020

Denne tur er for dig, der ønsker at prøve kræfter med friluftsliv om vinteren. Turens fokus omhandler de udfordringer som opstår, ved at vandre om vinteren – både i form af kulde og mørke. Turen kommer til at foregå i Gribskov og omegn, som byder på flotte skovområder og udsigter over Esrum sø. Derudover er Gribskov, Sjællands største skov, hvor der findes talrige, gamle fortidslevn og interessante naturområder. 

Det primære for turen kommer til at være vandring og det at sove i shelter ude om vinteren. Der vil derfor også være undervisning i at holde varmen, både i løbet af dagen og om natten. Vi vil også stå til rådighed op til turen, og hjælpe med din personlige pakkeliste samt vejledning ift. beklædning og sovegrej. Derudover vil der være mulighed for at træne dine bålfærdighed samt tilberede noget lækkert bålmad. 

Turen foregår i smukke Gribskov, som er Danmarks fjerdestørste skov på omkring 5.600 ha. Skoven er estimeret til at gemme på 1.000 dådyr, og sågar nogle få bævere. Derudover er det en skov med masser af historie og kultur, hvor kongen i sin tid har yndet at gå på jagt, især ved brug af den såkaldte parforce jagt, men også hvor der stadig kan findes levn fra gamle jættestue og forsvundne landsbyer. Hele Nordsjælland var engang dækket af skov ala Gribskov, så det er en mulighed for at få en fornemmelse af hvordan Danmark så ud engang!

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Baggrunden for VandreEventyrs graduering af vandreture:
Bemærk! Dette er udtryk for den hårdeste dag på en given tur.

  1. Vandretur i fladt terræn med let dagtursrygsæk. Distance mellem 3 og 7 km.
  2. Længere vandretur med en let dagtursrygsæk. Distance mellem 7 og 15 km.
  3. Længere vandredag med let til fuld oppakning. Distance mellem 10 og 15 km i forholdsvist fladt terræn.
  4. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance mellem 10 og 15 km med stigninger op til 500 højdemeter.
  5. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance mellem 15 km og 20 km med op til 800 højdemeters stigning.
  6. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance over 20 km og med mere end 800 højdemeters stigning.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Aldersgruppen
Denne tur er for alle aldersgrupper. Du skal dog være fyldt 18 år, for at deltage på vores ture.

Deltagerantal
Der er plads til 12 deltagere på denne tur. Såfremt der er under 6 deltagere tilmeldt ved tilmeldingsfristen, forbeholder vi os retten til at aflyse turen.

Forventninger til deltagerne

Vi forventer fra VandreEventyrs side, at du som deltager er i nogenlunde form, da det er hårdt at være på vandretur. Jo bedre form, jo bedre oplevelse får du på en vandretur. Hvis du skulle være i tvivl, om hvorvidt du vil være i stand til at tage på tur med nok overskud, så kontakt os endelig.
Vi forventer også, at du går til de øvrige deltagere samt turledere med en vis åbenhed og respekt. På en vandretur kan vi som mennesker godt blive presset, så der er brug for at behandle hinanden ordentligt og give plads til forskellighed. Det vigtigste er, at spørge eller søge hjælp hos en af VandreEventyrs ansatte ved en eventuel problematik, for så kan vi nemlig sammen finde en løsning.

Vi glæder os meget til at have dig med på tur!

Depositum
Depositummet er på DKK 200 og dækker transportudgifter, som ikke kan refunderes. Se nærmere under vores Rejsebetigelser.

Dag 1
Vi mødes om aftenen kl 19.30 på Grønholt st, som ligger et enkelt stop fra Hillerød st. Her drejer det sig om at finde ud til vores første overnatningssted i læ aftenens mørke. Det kan være en ide at medbringe pandelampe eller lommelygte. Vi kommer frem, laver et lille bål og gennemgår den kommende dag, for til sidst at gå til køjs. Inden vi går i seng vil der være et kort oplæg om at holde varmen om natten.

Dag 2
Første morgen i skoven. Alt mad på turen står vi for i VandreEventyr, så vi spiser vores fælles morgenmad sammen, får pakket lejren ned og drager så afsted længere ud i skoven. Denne dag vil der være oplæg om det at bruge naturen om vinteren, og hvad du kan gøre for at holde dig mæt, varm og tør. Vi får gået nogle kilometer og nyder den smukke klare vinterskov. Om aftenen vil der være et fokus på at få lavet et godt stort bål, for derefter at lave noget god mad på gløderne.

Dag 3
Vi vågner relativt tidligt, spiser vores morgenmad og får pakket sammen. Turen går tilbage til civilisationen, og vi regner med at ramme en togstation i skoven kl 11:00 – højst sandsynlig Mårum st.

Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til kurset bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks.

Basis

  • Rygsæk (plads til egne ting + noget fællesgrej)
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Vandrestøvler/-sko

Beklædning

  • Langt undertøj
  • En god varm trøje
    Fleece, uld, fiber- eller dunjakke er oplagt – ellers hvad du har.
  • En skal- eller regnjakke
  • Sokker, også gerne nogle tykke til lejren
  • Handsker
  • Hue
  • Halsedisse/Buff/Halstørklæde

Diverse

  • Vandflaske
  • Spisegrej
  • Pandelampe/lommelygte

Toiletsager

  • Toilettaske
  • Sol- og fugtighedscreme
  • Personlig førstehjælp med fx vabelplaster

Valgfrit udstyr

  • Snacks
  • Kamera
  • Notesblok
  • Bog

Fælles udstyr som VandreEventyr medbringer

  • Telte
  • Trangiasæt – 1 sæt til grupper af fire
  • Førstehjælpssæt – Førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker på tur.

“Gribskov er et af de få steder på Sjælland hvor jeg virkelig får følelsen af komme ud i skoven og væk fra byen. Det er en flot skov, og der er virkelig nogle smukke områder, som i den grad er værd at strække benene for. På nogle strækninger kan jeg få fornemmelsen af at være taget ud i en stor svensk skov, hvilket jeg synes er ret vildt taget i betragtning af hvor tæt Gribskov egentlig er i forhold til København. Selvom de store gamle egetræer er trængte, så findes der stadig en del her skoven, og der findes andre gamle træer som er helt tilbage fra 1700-tallet. Selvom Gribskov selvfølgelig ikke er en vild uberørt skov, så kan jeg godt stå med en fornemmelse af at være i noget mere oprindeligt smuk dansk natur. Det er også især helt særligt at opleve denne om vinteren, hvor træerne står golde og nøgne, og hvor der er mulighed for at skoven får sig nogle hvide klæder.”

Turledere

Peter

Peter Kjærbye fra VandreEventyr vil være turleder på turen. Peter har været spejder hele livet og har været på vandreture i bl.a. Nepal, Schweiz, Georgien, Norge og Sverige.

Du kan læse mere om Peter her.

20170627_092454

Jon Holmberg fra VandreEventyr vil være turleder på turen. Jon har vandret hele livet og har været på vandreture i bl.a. Frankrig, Afrika, Sydamerika og Norge.

Du kan læse mere om Jon her.

Galleri

Luk menu
×
×

Kurv