Mennesker der vandrer i skov.

Vandretur i Kongernes Nordsjælland

DKK 980 (20% studierabat)

Kom på vandretur med overnatning hvor fokus er på naturoplevelser, frilufts kundskaber, fællesskab og lav smitterisiko. Turen vil foregå over to dage i nordsjællands smukke skove der er en del af nationalpark Kongernes Nordsjælland. Vi vil vandre ca. 15 km. gennem Store Dyrehave og de omkringliggende skove, hvor vores overnatningsplads også er.

For at imødekomme myndigheders anvisninger, men også øge naturoplevelsen, vil vi på turen overnatte i bivuak. Vi vil ved ankomst til lejrplads have en workshop i den gode bivouak samt knuder og knob velegnet til dette. Den simple overnatning i bivuak direkte på skovbunden skaber en tæt oplevelse af hvad der foregår i skoven. Efter opbygningen af bivuakkerne vil vi lave et simpelt og lækkert bål-måltid med fokus på at bruge gløder til tilberedning af maden. Resten af aftenen vil gå med bålhygge før vi kravler i soveposen.

På dag to vil vi nyde en rolig morgen, pakke lejren sammen og begive os mod Allerød station, hvor vi tager afsked og forhåbentligt gensyn.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Baggrunden for VandreEventyrs graduering af vandreture: Bemærk! Dette er udtryk for den hårdeste dag på en given tur.
  1. Vandretur i fladt terræn med let dagtursrygsæk. Distance mellem 3 og 7 km.
  2. Længere vandretur med en let dagtursrygsæk. Distance mellem 7 og 15 km.
  3. Længere vandredag med let til fuld oppakning. Distance mellem 10 og 15 km i forholdsvist fladt terræn.
  4. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance mellem 10 og 15 km med stigninger op til 500 højdemeter.
  5. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance mellem 15 km og 20 km med op til 800 højdemeters stigning.
  6. Lang vandredag med fuld oppakning. Distance over 20 km og med mere end 800 højdemeters stigning.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til kurset bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks.

Basis

  • Rygsæk (plads til egne ting + noget fællesgrej)
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Vandrestøvler/-sko

Beklædning

  • Langt undertøj
  • En god varm trøje 
    • Fleece, uld, fiber- eller dunjakke er oplagt – ellers hvad du har.
  • En skal- eller regnjakke
  • Sokker, også gerne nogle tykke til lejren
  • Handsker
  • Hue
  • Halsedisse/Buff/Halstørklæde 

Diverse

  • Vandflaske
  • Spisegrej
  • Pandelampe/lommelygte

Toiletsager

  • Toilettaske
  • Sol- og fugtighedscreme
  • Personlig førstehjælp med fx vabelplaster

Valgfrit udstyr

  • Snacks
  • Kamera
  • Notesblok
  • Bog

Fælles udstyr som VandreEventyr medbringer

  • Telte  
  • Trangiasæt – 1 sæt til grupper af fire
  • Førstehjælpssæt – Førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker på tur.

Aldersgruppen
Denne tur er for alle aldersgrupper. Du skal dog være fyldt 18 år, for at deltage på vores ture.

Deltagerantal
Der er plads til 12 deltagere på denne tur. Såfremt der er under 6 deltagere tilmeldt ved tilmeldingsfristen, forbeholder vi os retten til at aflyse turen.

Forventninger til deltagerne
Vi forventer fra VandreEventyrs side, at du som deltager er i nogenlunde form, da det er hårdt at være på vandretur. Jo bedre form, jo bedre oplevelse får du på en vandretur. Hvis du skulle være i tvivl, om hvorvidt du vil være i stand til at tage på tur med nok overskud, så kontakt os endelig.
Vi forventer også, at du går til de øvrige deltagere samt turledere med en vis åbenhed og respekt. På en vandretur kan vi som mennesker godt blive presset, så der er brug for at behandle hinanden ordentligt og give plads til forskellighed. Det vigtigste er, at spørge eller søge hjælp hos en af VandreEventyrs ansatte ved en eventuel problematik, for så kan vi nemlig sammen finde en løsning.

Vi glæder os meget til at have dig med på tur!

Inkluderet:

  • To turledere.
  • VandreEventyr står for fællesgrej i form af telte og brændere.
  • Mad på hele turen.
Bivuaker i skoven

Ikke inkluderet:

  • Transport til og fra turen.
  • Egne snacks på turen.

Turledere

Peter Kjærbye fra VandreEventyr

Peter har været spejder hele livet og har været på vandreture i bl.a. Nepal, Schweiz, Georgien, Norge og Sverige.


Du kan læse mere om Peter her.

Tobias Christensen fra VandreEventyr

Tobias Christensen fra VandreEventyr vil være turleder på turen. Tobias er ekspert i friluftsudstyr og har været på vandreture i bl.a. New Zealand, Norge, Polen og Sverige.

Du kan læse mere om Tobias her.

Galleri